Marcel Rasmussen

Grafiker Marcel Rasmussen. Blev født 1913 i Gedser og boede i sin barndom forskellige steder på Sjælland med sin mor, der var alene med ham. Den sidste del af sin skoletid boede han på Birkerød Kostskole, hvor han tog studentereksamen. Derefter tog Marcel Rasmussen tegneundervisning forskellige steder og begyndte på Kunstakademiet. Der kneb det for ham at have råd til at blive, så han fik aldrig afgangseksamen derfra. Men senere fik han en uddannelse på Statens Tegnelærerkursus, hvorefter han fik arbejde på Landbohøjskolen, hvor han underviste kommende landinspektører i projektionstegning. Her blev han til han døde i 1964, kun 50 år gammel. Ved hans død var han ellers lige ved at lægge sidste hånd på en lærebog i projektionstegning, som ville have givet ham en betydelig lønforhøjelse og sikkerhed i ansættelsen. På Landbohøjskolen arbejdede han på deltid, så han havde tid til at lave sin kunst i den øvrige tid.

At lave bogillustrationer er at anvende en metode, som disharmonerer med rotationsteknik og maskinsats; det er som at sidde ved en rok og spinde garn til et dampvæveri. Masseproduktion er demokratisk, men træ er individualistisk, umekanisk og reaktionært. Træsnits succes hos bogkøbere og forlæggere beror måske meget på vor tids sædvanlige sværmeri for alt, der bare er gammelt; pasticher yndes. Man bevæger sig hjemmevant i de fleste andre kulturer end vor egen. Det er karakteristisk, at vi i billeder klær folk i deres tids dragter. Dog – skrupuløse indvendinger forsvinder for dette: at man ikke kan lade være at skære i træ. Mennesket har en trang, måske opsummeret gennem årtusinder, til at arbejde med træ (som med jord). Duften af træ, forskellig hos fyr og birk og pære og teak og bøg, får allerede træskæreren til at se billeder, og arbejdet med velslebne jern i en god stok gør ham tilfreds og rolig. En tuschpen forløser ikke det samme hos en indædt træsnider. En tuschskitse kan sætte i gang, men i træet sker ligesom en befrugtning: materialet inspirerer.

— Marcel Rasmussen, Billedet i Bogen, Hvedekorn 1960,5

Marcel Rasmussen tegnede og malede de første år af hans kunstneriske virke, han tegnede bl.a. mange satiriske tegninger til ”Hjemmets søndag” og andre avistillæg. Efterhånden blev tryk mere og mere den måde han helst udtrykte sig på, først gennem kobberstik, men senere var det udelukkende træsnit han lavede. Han snittede altså i en træplade, førte sort farve på, lagde japanpapir på, og kørte det gennem en presse, for til sidst at gå det efter med en lille håndpresse, til alt papiret var dækket. Så kunne det løftes af, og trykket var en realitet. Således kunne der laves flere tryk på samme stok, men han nummererede dem, og lavede ikke ret mange af hver.

Marcel Rasmussen blev især kendt på grund af de abstrakte træsnit han lavede med kugler og kegler o.lign. Det var disse, han især arbejdede med i de sidste år af sit liv. Inspirationen fik han fra sit arbejde på Landbohøjskolen, hvor han netop beskæftigede sig med tegning af matematiske figurer. Ved siden af det abstrakte illustrerede han også mange bøger, det var flere gange i samarbejde med udgivelser af dr. phil. Erik Dal. Inden Marcel Rasmussen helt gik over til de abstrakte træsnit, lavede han nogle, der var halvabstrakte med danserinder og klovne og nogle med groteske masker, der nok skulle vise menneskers tomhed og facade.

I de senere år af sit liv var han medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne. Han udstillede også adskillige gange i Polen, hvor han blev særdeles anerkendt og modtog en guldmedalje i Krakow i 1960. I 1958 tegnede han et frimærke i anledning af Landbohøjskolens 100 års jubilæum.

Der blev lavet en film om ham af maleren Per Ulrich til fjernsynet kort efter hans død.

Maleren Helle Thorborg har skrevet en bog om ham ”Marcel Rasmussen” udgivet af Den danske Raderforening som årbog i 1967 med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

— Lene Steenbuch, datter